Apps om effektivitet til Android

Spar voldsomt på dit 3G forbrug - også i udlandet

Brugervurdering:  / 9
DårligBedst 

Pris: Gratis

Vil du reducere dit 3G forbrug - også i udlandet, så er denne app super anvendelig. Programmet er smart, fordi den data som downloades på din enhed bliver "komprimeret" så det fylder meget mindre, når du bruger denne app. Helt op til 80 % loves der. Men er det realistisk...?

Funktionalitet og brugervenlighed:

Spørgsmålet er : Hvordan fungerer app´en..? Her får du en teknisk forklaring: Det du foretager dig på internettet føres gennem Onavo servere, komprimeret, og sendes derefter til din android. Dette svarer til hvad RIM gør med BlackBerry-enhederne og Opera Mini browser bruger også server-side data kompression. Den store forskel her er, at Onavo også komprimerer e-mail og anvendelse af data. Da samtlige af dine data bliver sendt via Onavos servere, er sikkerhed og skalerbarhed et naturligt spørgsmål. Men Onavos servere kører på Amazons EC2 cloud-servere og serverne er beskyttet af flere lag af sikkerhed og da samtidig intet data lagres, dog undtagen anonymiseret metadata, såsom hvilke typer af apps du bruger, burde sikkerheden være i top. Registreringen af hvilke typer apps du bruger bruges til at illustrere dit data forbrug og besparelse i rapporterne, samt til forskning for at kunne produktudvikle den fortsatte service. Onavo kan ikke læse eller komprimere krypteret SSL-trafik. Den eneste undtagelse er Microsoft Exchange e-mail trafik, som kræver, din specifikke tilladelse. Og dette kan altid slukkes fra i app´en indstillinger. Og dette anbefaler jeg du gør - se mere om nedenfor.

Når app´en er installeret, vil programmet køre i baggrunden og lave datakomprimering, men kun når du bruger en 3G-forbindelse. Da Wi-Fi brug ikke påvirker dit betalbare dataforbrug, slukker Onavo automatisk, når du har forbindelse til et Wi-Fi-netværk og tilsluttes igen, når du går på 3G forbindelse.

Når du starter app´en kan du indtaste din email for at få detaljerede datarapporter over dit dataforbrug. For at få det fulde udbytte af rapporterne bør du gøre dette. Du får at vide at app´en ændrer din opsætning, men det er fordi at trafikken skal komprimeres via Onavo´s servere. Ellers er der kun 3 menupunkter: Datasaver: Her kan du løbende se hvad du sparer ved at benytte denne app - både på hver enkelt app og på websites du besøger. "Reports" som viser dig på diagrammer hvordan dit dataforbrug er fordelt og du kan se disse rapporter på månedlig eller daglig oversigt. "Indstillinger" giver dig et væld af muligheder, lige fra om du vil komprimere e-mail-data (her kan du også slukke dette), til en glidende skala for at vælge billedekvalitet kompression, jo lavere kvalitet desto mindre data downloades. Min test viser at du ikke kan se kvalitetsnedgang på både fotos og tekst, hvis du vælger medium til websites, men ser du tit på højkvalitetsfotos på websites med din smartphone, så skal du vælge høj kvalitet. Meget brugervenlig app.

Screenshots:

Konklusion:

Over de 3 dage jeg fik testet Onavo, har jeg sparet ca 50% af dataforbruget, dog primært data fra mine apps jeg benytter i det daglige. Og lidt spil - bl.a. wordfeud. :-) For brugere der rejser i udlandet, hvor hver enkelt megabytedata koster en "krig", er Onavo en uundværlig rejseledsager og en "must have app". Og hvis du ønsker at reducere dit månedlige dataforbrug, er Onavo også et fantastisk værktøj til at hjælpe dig med at overvåge dine dataforbrugsvaner - og nedsætte dem. Og i mange tilfælde kan hjælpe dig med at nedsætte dem.

Link til Onavo app og kilde på Android marked

Eller scan QR-kode her: