Pixelines stjernehotel - flot, underholdende børneapp

Brugervurdering:  / 52
DårligBedst 

Pris: gratis

Du har sikkert set den - men har dit barn prøvet den? Pixeline og Stjernehotellet er fin til større børn i alderen 4-8 år - masser af forskellige features i spillet - men pas på at det ikke bliver dyrt.

Funktionalitet og brugervenlighed:

Når du starter app´en får du en instruktion i hvordan du eller dit barn spiller spillet og hvilke features der kan bruges. Spillet handler om at du besøger Solø og skal bygge stjernehotellet op fra bunden med mange etager og inventar, så der kommer gæster til hotellet. Jo flere stjerner dit hotel har, des finere gæster kommer der på besøg. Løbende i spillet skal du samle solmønter og rubiner, som du kan bruge til at købe mere inventar, kæledyr, mad, flere etager til hotellet og meget mere. Imens du spiller har du hele tiden muligheden for at gå til andre områder på øen, bl.a. Zoo, hvor du skal bygge(købe) dyr og dyreområder mv. , besøge Volle, hvor dit barn skal tælle og finde ting, stranden hvor du skal lave strandpuslespil, minigolfbanen og mange flere minispil. De fleste af områderne koster enten solmønter eller rubiner at "låse op" og i de forskellige spil, skal dit barn også vælge sværhedsgrad (3 niveauer). Du kan også invitere dine venner i spillet ved at trykke på postkassen og indtaste dine venners navn - så kan man give hinanden "likes" i spillet. Der er masser af forskellige etager som dit barn kan bygge på, så det er bare at komme igang. Fin brugervenlighed for børn i 4 - 7 års alderen.

Screenshots:

Konklusion:

App´en kan godt virke kompliceret når du lige starter op, men ret hurtigt vil dit barn få overblikket og se mulighederne i Pixeline´s Stjernehotel app. Spillets mange features kan dit barn prøve i både det primære spil - Stjernehotellet, men også i de mange mini-spil på hele Soløen. Der er masser af timers underholdning forude, når dit barn starter med app´en, og det giver også dit barn indsigt i strategien i et byggespil - og principperne kan bruges i skolen også. I app´en er der søde børnestemmer og musik der er lavet til formålet og de er flot tilpasset spillets faser. At dit barn kan invitere sine venner i app´en, så de kan sammenligne deres hoteller, er en fin feature og kan være starten til kontakt med den virtuelle verden - hvis du ellers tillader dette.  MEN...Der er i App´en også mulighed for at lave "in-app purchase", hvilket betyder at dit barn i app´en kan købe ting for rigtige penge. Så husk at slå "in-app-purchase fra", så dit barn ikke kan købe ting uden din accept. Se evt. hvordan her: undgå in-app køb.

Link til Pixeline og stjernehotellet som børneapp og kilde på App Store og på Google Play

Eller scan QR kode her:

 (App Store) ........... (Google Play) ...........