Apps om spil til Iphone, Ipad

Bezzervizzer - super dansk quiz med dit temavalg

Brugervurdering:  / 36
DårligBedst 

 Pris: Gratis

Så er det populære quiz-spil kommet til din iphone og ipad. Bliv klogere med denne app - dyst mod dig selv eller dine venner. Masser af muligheder.

Funktionalitet og brugervenlighed:

Spillet er en quiz, hvor du kan vælge at få spørgsmål efter tema eller Classic (blandede spørgsmål fra brædtspillet over de kendte Bezzervizzer emner) Du skal så svare ud fra 4 muligheder, og du optjener så "penge" som du kan bruge til at igangsætte flere nye spil. Det koster mellem 100 og 300 "penge" (B-mark) at starte et nyt spil.  Når du har valgt quiz-type, kan du vælge tema, og her kan du vælge mellem mange, bl.a. Film, geografi, histore, litteratur og sprog, liv og stil, sport, politik, TV og mange flere. Efter dit valg af tema, får du igen mulighed for at vælge kategori og her er der rigtigt mange kategorier under hvert et tema, der er flere tusind spørgsmål og et utal af emner. Efter dit kategorivalg(emnevalg) får du stillet 15 til 20 spørgsmål som du skal quizze om at svare rigtigt. Undervejs i spillet er der flere muligheder for at vinde B-mark, når du vinder over dine venner, når du slår din highscore, hver gang du når et nyt level. Husk at det også handler om at svare hurtigt på tid - men det finder du hurtigt ud af. Og du kan selvfølgelig også "tanke op" i tunes og købe flere B-mark. Hvis ikke Bezzervizzer kendes fra det traditionelle brædtspil, så kan app´en godt virke lidt forvirrende, men brug lidt tid - så er det ganske brugervenligt.

Screenshots:

Konklusion:

Quiz-spørgsmålene er helt opdaterede og rigtigt gode - så du bliver testet i paratviden og der er masser af hyggetid med vennerne og tidsrøveri i længere pauser med denne app. Husk at du skal være online for at spille - så et stort dataabonnement er godt, hvis du bliver grebet af spillet. Det er genialt hvis du godt kan li´at quizze - og så er spillet dansk - herligt tidsfordriv med kant og udfordring. Spillet er ganske enkelt super godt.

Link til Bezzervizzer app og kilde på Itunes

Eller scan QR-kode her: