Mypetvet - symptomer og behandling til kæledyr

Pris: gratis
Find her et opslagsværk om dyresygdomme og symptomer til dit kæledyr.
Funktionalitet og brugervenlighed:
Ganske simpelt opbygget - fra hovedmenuen kan du vælge "kæledyr" og videre derfra kan du vælge 2 menuer - "værd at vide" og "symptomer" - og det er ens indenfor de forskellige kæledyrsarter. Menupunktet "værd at vide" beskriver de almindelige detaljer om kæledyret - eks. normaltemperatur, tandskifte, vaccination og så videre. Under "symptomer" finder du de mest almindelige symptomer oplistet - og ved endnu et tryk, får du et forslag til behandling (som du selv kan gøre) og et foto af tilstanden. Fra hovedmenuen kan du også vælge dyrlæge og her vises et kort med de nærmeste dyrlæger - med rute dertil og kontaktdetaljer. Under "nyheder" serveres du for de sæsonrelevante nyheder og gode tips til at forebygge skader og ulykker med dit kældedyr. Menupunktet "dyr i nød" giver dig en mulighed for at kontakte dyrenes alarmcentral ved et enkelt tryk og viser dig samtidig hvor du befinder dig (husk at tillade gps-registrering.) Yderst brugervenlig.
Screenshots:

Konklusion:
Hvis du vil være "på" med dit kæledyr og interesserer dig for kæledyr og vil søge informationer om håndtering og forslag til behandling - så brug denne app. Der mangler dog stadig en del indhold om symptomer, for at være topratet, men for nu er den ok. Ser frem til opdateringer. Denne app vil du naturligvis ikke bruge hver dag, men den er god at have når situationen opstår.
Eller Scan QR-kode her:


